På et tidspunkt mistede jeg fornemmelsen af, om noget var rigtigt eller forkert. Mit hoved overtog, mit ego regerede – endda med ukærlig hånd.

Indtil alt, der havde været før, blev forkastet og jeg begyndte at søge: søge efter min helt egen kreativitet og intuition.

Kreativitet, dvs. skabelsen af ​​noget nyt, betyder langt mere for mig end den blotte kunstneriske akt. Den indebærer evnen til transformation, den betyder erkendelse af ​​de naturlige cykler af liv og død, skabelse, ødelæggelse og genoprettelse. Her manifesteres principperne for naturlig udvikling og derved – for mig – det universelle håndværktøj til skabelse og udformning.


Denne oprindelse er dybt forankret i os og påvirker ikke kun vores kreative arbejde, vores selvstændighed og vores projekter, men også den måde, vi forstår og gestalter livet på.

Kreativitetens sprog

Min søgen startede med noget håndgribeligt: ​​videnskab. Fint nok. Thi fra et neurovidenskabeligt synspunkt ligger kreativitetens oprindelse ikke i forstanden, ikke i bevidst tænkning, men i vores underbevidsthed. Her virker og arbejder hele vores individuelle og kollektive viden. Det vi har lært, arvet og erfaret er grundlaget for komplekse informationsbundter, der dynamisk forbinder, opløser og kæder sig på ny sammen i en uendelig sorteringsproces – altid på udkig efter løsninger på de spørgsmål og udfordringer, der beskæftiger os i det øjeblik.

Her er det ikke kun neuronerne i vores hjerne, der arbejder, men hver eneste celle i vores krop, enhver gemt information om vores væsen. Forstandens dominans ender lige følgeligt lige her. For først i dybden foregår der de egentlige kunststykker og når op til overfladen igennem forskellige kanaler: igennem tanker, igennem følelser og igennem kropsfornemmelser.


Kunsten at arbejde kreativt betyder altså blandt andet at forstå disse kommunikationskanaler, åbne dem og lære deres sprog.

Tese 1: Føle mere, tænke mindre.

Det skabende selv

Når vi åbner disse kanaler, vil vi støde på meget, der har været usagt eller uforstået.


Det jeg beskriver her som en vej til kreativ kraft er baseret på en gammel appel: Erkend dig selv. Autentisk kreativitet udspringer fra vores egen væsenskerne. Denne kerne ligger ofte begravet under kulturelle paradigmer, indlærte dogmer og identitetssøjler, ens egne og transgenerationelle traumatiske oplevelser og ubearbejdede erfaringer.

I denne proces skifter vi ham ligesom en slange, igen og igen. Med hver hamskifte frigør vi os fra angst, begrænsninger og forkerte forestillinger, og vi åbner op for det, der stiger op fra dybden. Jo tyndere egoets skal bliver, desto nemmere bliver det for os at opdage og leve vores sandelige værdier, lidenskaber og kompetencer. Og der skal en stor del self-love til (det må også læres).

Tese 2 kan ikke beslutte sig selv: mere kærlighed, mindre angst. Men også: mere i dag, mindre i går.

Horst Tiwald
Kreativitet er det modsatte af gennemsnit, en centrifugalkraft, der søger nye jagtområder. Dette er plantet i os fra starten, for ellers kunne livet aldrig have udviklet sig.

Skabe i rytme

Det her er ikke noget kort eventyr, snarere et langt. Så vi må hellere se at finde en behagelig position inde i os selv. Det inkluderer vores egen kreative rytme: den svinger et eller andet sted mellem det at gøre og det at være, mellem aktivitet og tilbagetrukkethed, mellem det at optage og det at behandle informationer.


Hvis man ser nøje efter, kan kreativitetens cykliske væsen spottes i vores egne udviklingsprocesser, i naturen og i vores kreative arbejde.

Hvis vi er i stand til at fornemme og genkende disse cykler, kan vi drage nytte af dem og vokse organisk hen imod vores personlige optimale kreativitet, efficiens og effektivitet. Der opstår en flydende følelse i tankeprocessen, emotioner bliver mere tilgængelige, og vores viden flyder frit hid og did mellem det bevidste og det ubevidste. Kreativitet, intuition, nice to meet you. T

Tese 3: være mere, gøre mindre.

Tekst Martje Mehlert | Revision Julia Reverey | Billedrettigheder Carina Lange | Citat af en indskrift af Chilon af Sparta ved Apollontempel i Delphi, omkring midten af ​​5. århundrede f.Kr.