For næsten to år siden kom jeg til Kiel (igen) og startede dette projekt. Når jeg ser tilbage, spørger jeg mig ofte: hvad har jeg egentlig gjort hele tiden? Lad os se på det første år: september 2018 til 2019.


Jeg kan ikke påstå, at create flød letfodet ud af min sjæl, at indholdet sprudlede ud af mig med legende lidenskab.

Der har været ubesværede øjeblikke, hvor jeg bare skabte, men der har også været mange øjeblikke, der var fyldt med tvivl, stivhed og forhindringer.

Til tider har jeg været overlæsset med masser af spørgsmål, indhold og forskellige emner. Men anelsen om, at de til sidst ville passe sammen, drev mig frem. Det første år var rent udviklingsarbejde uden nogle rent faktisk synlige resultater – set udefra har det været et år af stilstand og introverthed, indeni føltes det som et år af forandring og udvikling.


Ud over den indre uro og de indre omveje var der også ydre omstændigheder, der var lige så gavnlige som krævende. Create opstår som en del af EU-projektet VekselWirk, et netværk af tysk-danske partnere, der forsøger at fremme kreativindustrien gennem en række tiltag og ideer.

Denne brogede baggrund gav mig en enorm frihed og muligheder for selvudfoldelse, men samtidigt kæmpede jeg med dens indviklethed og kompleksitet.


Når jeg kigger tilbage på det første projektår, har det rummet meget orienteringsarbejde i unge organisations- og arbejdsstrukturer. Mit hovedemne var positioneringen af projektet og mig selv i dette miljø og verden:

hvad vil jeg sige, hvem vil jeg sige det til, og hvorfor er det nødvendigt?

Sorteringen og frem for alt prioriteringen såsom en meningsfuld sammenknytning af de svirrende fragmenter har ikke været nemme – men set i bakspejlet føjede de sig ofte stille og roligt sammen.


Jeg er glad for endeligt at have en færdig hjemmeside foran mig et par uger før projektets officielle afslutning. Glad for at kunne læse de første artikler, interviewet med Martin Theben, yoga- og meditations-sessionerne, uddrag fra min projektdagbog og den første reflektion om emnet stress – glad for at se det hele samlet og udformet her i verden.

Jeg er spændt på at se, hvorhen dette arbejde vil vokse sig stor.