Nogle gange bryder alt sammen for mig. Min forestilling om at jeg skal, vil, burde eller kan noget opløser sig, og jeg mærker: Jeg kan ikke mere. Det er klart at det ville være fornuftigt at undgå det. Lad os som altid starte fra begyndelsen: med sansningen.

Optag impulserne og oplev dem i dit tempo, intet behøver at gå hurtigt eller gøres.


1 | OPDAGE VIRKELIGHEDEN
Forsøg at udforske og opdage din krops reaktioner på stress og belastning på en åben og nysgerrig måde. Vær bevidst om, at enhver information af din krop er vigtig. Frigør dig derved altid fra ideerne om, hvordan stress skal føles og hvornår den må eller bør være.

Det er ofte illusioner og fortællinger, der ikke har noget at gøre med din virkelighed. Prøv i stedet at finde din sandhed. Tag det du føler alvorligt og værdsæt det i stedet for at nægte det og forfalske det..


2 | SANSE DIFFERENTIERET
Bliv mere og mere differentieret og finere i din sansning: hvor og hvordan føler du den første mikrobelastning (f.eks. trætte øjne eller tungt hoved), hvad kommer der dernæst (f.eks. nedsat koncentration og ubevidst spænding i skuldrene), hvad dernæst (f.eks. pirrelighed og urolighed), hvad dernæst og hvad dernæst og hvad dernæst. Lær dig og din krop at kende.


3 | IMAGINERE ELLER OPLEVE DIREKTE
Du kan erindre dig om stressede situationer, forestille dig belastende øjeblikke og/eller være årvågen i hverdagen og opdage dine reaktioner i selve øjeblikket. Lad være med at koble en reaktion eller løsning til det, der handler om intet andet end at føle dine reaktionsmønstre.


4 | IMPULSER
Her følger nogle impulser med et par signaler, som min krop sender mig ved belastning.

Nervøsitet, urolighed og rastløshed, pirrelighed og forvirring | Søvnforstyrrelse, tankeloops og grublen, manglende evne til at hvile | Hovedpine og migræne | Muskelspændinger (ofte nakke og skuldre, kæbe og tunge) | Tynd mave og øget transpiration (angstsved)

Skriv dine egne erfaringer ned, hvis du vil.


5 | FØLE FØLE FØLE
Nu bliver det spændende: gå dybere ind i sansningen.
Vær opmærksom og gå mere og mere intens ind i følelsen og den kropslige fornemmelse. Mærk virkelig i. Flyt din opmærksomhed til de dele af kroppen, hvor du mærker stress. Og føl her, føl, føl og føl. Fornem de informationer du modtager og tag dem alvorligt.

Hvis vi ignorerer vores stresssymptomer, ignorerer vi vores krops viden. Derfor: lyt til dig selv..


6 | AFTALE MED MIG
Hvis der i det øjeblik ikke er rum eller tid til at mærke dybere ind, så ryk det til et fast tidspunkt senere på dagen. Spar dig for negativ feedback og hold dig til din aftale.

Hvis du trækker dig selv ud eller glemmer den igen og igen, lyder de informationer du sender til dig selv og din krop: det du vil fortælle mig, er ikke vigtigt.


7 | LILLE AFSLUTNING
Du bestemmer selv, hvor dybt og intenst du vil føle disse følelser og fornemmelser. Tag ansvar, gå til dine grænser, men ikke over dem.

For at afslutte denne øvelse positivt kan du sende varme, styrke og kærlighed til de vedkommende dele af kroppen efter at have fornemmet og mærket ind i dem.

Humoristisk bevidsthedsdannelse

Refleksion er ikke en engangsopgave, snarere en evne. Refleksionen bringer det ubevidste ind i bevidstheden og gør det til noget jeg kan ændre og påvirke.

Ethvert øjeblik, enhver følelse og enhver sansning bliver til et meget spændende objekt for min udvikling. Ideelt set tilstår jeg mig selv et rum, hvor jeg ikke føler skam over mig selv, ingen angst, hverken rigtigt eller forkert.

Du er velkommen til at modtage de små impulser fra min erfaring og gøre dem til dine. Hvad finder resonans, hvor føler du hæmning eller modstand, og hvad berører dig? Mød dig selv med humor og vær klar til at lære dig selv at kende.

Fri refleksion

Disse refleksioner følger ikke en bestemt stil, filosofi eller program. De er simpelthen resultatet af min erfaring, frit opfundet – og bestemt hugget fra den ene eller den anden bog eller seminar.

Find din rigtige form for det, men prøv ikke kun at arbejde mentalt. Følg ikke fornuftens illusion – tænk ikke kun over det, begynd at opleve, begynd at føle. Ellers forbliver forandringen præcis dét: tænkt og ikke udlevet.