Den overvurderede intuition

Du gør meget rigtigt intuitivt, det kan du mærke. Hvis det er det rigtige, kan du føle det.
...
Ja! Helt sikkert! Føle mere, tænke mindre – det er som talt ud af mit hjerte. Og alligevel er der noget i disse sætninger, jeg undertiden ikke er helt med på.

Jeg føler, at vi ofte fuldstændigt undervurderer vores forhold og forbindelse til vores intuition, men af og til overvurderer vi den også absolut.


Erfaringens værdi

I den menneskelige natur ligger der en lang kæde af erfaringer forankret, der forbinder vores forfædre med os i dag. Fra generation til generation videreformidles erfaring som livsvigtig information, der så bliver evolutionært tilpasset og optimeret.
Ud fra dette opstår vores helt egne, dybt forankrede instinkter, automatismer og reflekser, såsom sutterefleksen hos nyfødte børn eller vores reaktion på akutte livstrusler.

I det øjeblik ved vi simpelthen, hvad vi skal gøre og vi handler ud fra impulser, der er tusinder af år gamle.


Nogle gange ja, nogle gange nej

Ud over disse faste og stabile mønstre og programmer fremstår min intuition noget blødere og mere fleksibel for mig. Det at handle intuitivt betyder at mærke i, om noget er rigtigt eller ej. Det handler om følelsen af, ​​at det er det rigtige – denne behagelige tilfredshed i at ”hvile i sig selv” og ”være i flow med verden”. Vi har alle evnen til at føle os sådan.

Problemet er at jeg ikke kan tage intuitionen ud af skuffen som et værktøj jeg har brug for lige nu, og derefter gemme det væk igen, når den fremstår upassende for mig eller giver mig ubehagelige resultater.


Mange stemmer

Hvem er det egentligt, der taler? Hvilken erfaring hæver stemmen lige nu, hvilken andel i mig stiller krav, hvilke traumer dukker ubevidst op?

Det at kende sin egen intuitive stemme betyder også at genkende alle andre stemmer i os og lære at skelne mellem dem.

Intuitionen taler blidt og roligt til mig – der er hverken hektik eller dramatik. Der er ingen teatralske momenter, men snarere noget som et sug eller en tråd. Noget der guider mig blidt men sikkert. Meget klart, meget enkelt.


Invitere i stedet for at kræve

Forventningen om at pludselig kunne handle intuitivt er efter min mening for det meste en illusion.
Jo, der findes vores ufejlbarlige instinkter, og der findes bestemt også stærke intuitive indskydelser og øjeblikke, der tilsyneladende kommer ud af ingenting.
Det opfatter jeg dog som ekstraordinære fænomener. For at opdage og etablere en bæredygtig håndtering af min egen intuition har jeg brug for lidt tålmodighed og vedholdenhed.

Det er herligt at opdage, teste og styrke sine egne intuitive evner. Og det er her den afgørende forskel ligger for mig: om jeg nysgerrig inviterer min intuition og er spændt på, hvilken rejse vi tager på – eller om jeg desperat kræver noget og forventer pludselige indskydelser ud fra faste mentale konstrukter.

Intuition er ikke et sugerør for vores beslutninger, som vi kan holde fast ved, når tingene bliver vanskelige, men den udgør snarere et stærkt fundament for vores adfærd.


Martje Mehlert